Tiden er inde…

marts 10, 2011

til at vinke farvel til mit koreanske eventyr og starte et nyt kapitel af mit liv. Jeg har den sidste uge fået taget afsked med venner og i denne uge med familien.  Min plejemor fik jeg også lige hurtigt et glimt af igår.

Så er der fest hos de gamle 😉

Tirsdag eftermiddag tog jeg ned og besøgte min familie for sidste gang.

Jeg donerede et par flasker øl og soju til min fars store begejstring, som absolut skulle gøre alle i supermarkedet opmærksom på at hans datter betalte. Det var lidt pinligt, men rigtig morsomt!

Mine søstre kom forbi senere på aftenen dvs. efter min far var gået kold efter et par flasker soju! Så da de træder ind ad døren finder mine søstre mig siddende alene i stuen med mit ølkrus, mens jeg ser TV – De grinte så meget af mig!

Før mine søstre og min mor kom hjem havde jeg noget alene tid med min far. Vi havde en dyb og lang samtale om min adoption.  Han undskyldte op til flere gange, og sagde at han håbede at jeg vidste at de elsker mig rigtig højt. Han fortalte mig endda også, at en måned efter de havde givet mig væk, var han taget hen på hospitalet i håb om at finde mig. Det var meget gribende og rørende at høre, men jeg fortalte ham at jeg var glad for det liv de havde givet mig, og at han ikke skulle føle sig skyldig mere.

Derudover nævnte han flere gange, at de gerne vil have at jeg bliver boende i Korea, men forklarede ham hvor svært det er for mig, at være splittet mellem to familier og lande. Når jeg er i Korea savner jeg mine venner og familie i Danmark og omvendt, hvilket han sagtens kunne sætte sig ind i.

En ting som gjorde mig trist til mode var at høre at de næsten ingen penge har, og at min mor virkelig knokler på højtryk for at tjene penge, så de kan få mad på bordet og betale deres udgifter.

Det går tilsyneladende ikke så godt for min mors restaurant i disse dage, hvilket gør min mor meget frustreret. Det var meget hjerteskærende at høre!

Min far og jeg ❤

Jeg vågnede op med sommerfugle i maven, men forlader landet med blandede følelser. Det er svært at være splittet mellem to lande og kulturer, og især når jeg har anset Korea som mit “hjem” det sidste halve år. Nu skal jeg hjem til mit andet hjem, og det er en svær følelse at skulle forlig sig med, men det er på tide at søge nye udfordringer.

Min sidste dag i Korea har jeg tilbragt med min housemate Peter. Vi tog ud og spiste en frokost buffet på en restaurant ved navn, “Under the Sea”. Her spiste vi os mætte i sushi, sashimi, pasta m.m. og øl! Vi var der i over to timer, hvor vi nød den velsmagende mad og hyggesnakkede. Peter har betydet meget for mit ophold og mit velbefindende i huset.

"Under the Sea" restauranten.

Vi begyndte at lære hinanden at kende for lidt under to måneder siden, men vi føler at vi har kendt hinanden hele livet. Det er sjovt hvordan man kan føle sig så tæt med personer, som man kun har kendt i kort tid. Det bliver hårdt at skulle sige farvel til ham, og jeg kommer til at savne ham, men det er heldigt at skype og facebook er opfundet.

Tiden er gået meget hurtigere end jeg havde regnet med, og hvad jeg dog ikke har oplevet og opnået i den tid jeg har befundet mig i landet.

Jeg har:

1. oplevet alle fire årstider

2. fået et opbygget et tættere bånd til min biologiske familie

3. blevet moster for både 4. OG 5. gang

4. til lært mig et nyt sprog – færdiggjort level 2 i Koreansk

5. fået et større indblik i den koreanske kultur og samfund

5. mødt en masse fantastiske og inspirerende mennesker

6. udforsket Shanghai og Thailand

7. haft min elskede moster på besøg hele to gange, og min dejlige mor fik muligheden for at møde min koreanske familie

8. prøvet hvad det vil sige at prøve at opbygge en dagligdag i et “fremmed” land

9. lært en masse om mig selv og udviklet mig som person

10. spist en masse lækker koreansk mad

Som I nok kan høre, har det har været noget af et eventyr, og jeg er glad for at jeg fik taget denne enestående mulighed da den bød sig. Jeg er meget spændt på, hvad der nu skal ske i mit liv og hvor vinden bærer mig hen…

Lækre cupcakes ❤

Jeg har næsten fået pakket alle mine ting, men idag har jeg været henne på inKAS kontoret for at hente mit depositum, og tage afsked med personalet. Jeg forkælede dem med lækre cupcakes, som de fik onduleret i raskt tempo.

Derudover har jeg over den sidste uge fået en masse afskedsgaver og søde kort, hvilket slet ikke var forventet, men det er dejligt at vide at folk holder af mig. At blive begavet er dejligt, men for mit vedkommende har det betydet at jeg har været nødsaget til at tage hen på det posthus jeg ellers svor jeg aldrig skulle tilbage til for at købe en ny boks, så jeg kan sende mine gaver hjem.

Nogle af mine fine gaver...

Ellers er jeg vist ved at være klar til at forlade landet imorgen tidlig. Jeg mødes med min far ude i lufthavnen kl.7.30 – Det bliver dejligt at kunne se ham en sidste gang!

Jeg har en lang rejsedag foran mig. Jeg rejser fra Incheon lufthavn kl.9.40 til Guangzhou hvor jeg her skal have fem timer til at gå med et eller andet. Senere på eftermiddagen flyver jeg til Bangkok, hvor Celine min veninde venter på mig. Når vi finder hinanden tager vi en taxa ind til Bangkok city, og prøver at finde vores hostel.

Hov ja, så har jeg lige fundet ud af da jeg printede min flybillet ud til Danmark, at jeg ankommer den 2. april og ikke den 1. april – HAHA!!! 🙂

Tak fordi I har fulgt mig på denne rejse. Vi ses i Danmark.

– Aviaq

En kommentar to “Tiden er inde…”

  1. Lisa said

    God rejse, Aviaq. Jeg håber du får en dejlig ferie i Thailand, og glæder mig til at se dig den 2. april 🙂

Skriv en kommentar