Tiden er inde…

marts 10, 2011

til at vinke farvel til mit koreanske eventyr og starte et nyt kapitel af mit liv. Jeg har den sidste uge fået taget afsked med venner og i denne uge med familien.  Min plejemor fik jeg også lige hurtigt et glimt af igår.

Så er der fest hos de gamle 😉

Tirsdag eftermiddag tog jeg ned og besøgte min familie for sidste gang.

Jeg donerede et par flasker øl og soju til min fars store begejstring, som absolut skulle gøre alle i supermarkedet opmærksom på at hans datter betalte. Det var lidt pinligt, men rigtig morsomt!

Mine søstre kom forbi senere på aftenen dvs. efter min far var gået kold efter et par flasker soju! Så da de træder ind ad døren finder mine søstre mig siddende alene i stuen med mit ølkrus, mens jeg ser TV – De grinte så meget af mig!

Før mine søstre og min mor kom hjem havde jeg noget alene tid med min far. Vi havde en dyb og lang samtale om min adoption.  Han undskyldte op til flere gange, og sagde at han håbede at jeg vidste at de elsker mig rigtig højt. Han fortalte mig endda også, at en måned efter de havde givet mig væk, var han taget hen på hospitalet i håb om at finde mig. Det var meget gribende og rørende at høre, men jeg fortalte ham at jeg var glad for det liv de havde givet mig, og at han ikke skulle føle sig skyldig mere.

Derudover nævnte han flere gange, at de gerne vil have at jeg bliver boende i Korea, men forklarede ham hvor svært det er for mig, at være splittet mellem to familier og lande. Når jeg er i Korea savner jeg mine venner og familie i Danmark og omvendt, hvilket han sagtens kunne sætte sig ind i.

En ting som gjorde mig trist til mode var at høre at de næsten ingen penge har, og at min mor virkelig knokler på højtryk for at tjene penge, så de kan få mad på bordet og betale deres udgifter.

Det går tilsyneladende ikke så godt for min mors restaurant i disse dage, hvilket gør min mor meget frustreret. Det var meget hjerteskærende at høre!

Min far og jeg ❤

Jeg vågnede op med sommerfugle i maven, men forlader landet med blandede følelser. Det er svært at være splittet mellem to lande og kulturer, og især når jeg har anset Korea som mit “hjem” det sidste halve år. Nu skal jeg hjem til mit andet hjem, og det er en svær følelse at skulle forlig sig med, men det er på tide at søge nye udfordringer.

Min sidste dag i Korea har jeg tilbragt med min housemate Peter. Vi tog ud og spiste en frokost buffet på en restaurant ved navn, “Under the Sea”. Her spiste vi os mætte i sushi, sashimi, pasta m.m. og øl! Vi var der i over to timer, hvor vi nød den velsmagende mad og hyggesnakkede. Peter har betydet meget for mit ophold og mit velbefindende i huset.

"Under the Sea" restauranten.

Vi begyndte at lære hinanden at kende for lidt under to måneder siden, men vi føler at vi har kendt hinanden hele livet. Det er sjovt hvordan man kan føle sig så tæt med personer, som man kun har kendt i kort tid. Det bliver hårdt at skulle sige farvel til ham, og jeg kommer til at savne ham, men det er heldigt at skype og facebook er opfundet.

Tiden er gået meget hurtigere end jeg havde regnet med, og hvad jeg dog ikke har oplevet og opnået i den tid jeg har befundet mig i landet.

Jeg har:

1. oplevet alle fire årstider

2. fået et opbygget et tættere bånd til min biologiske familie

3. blevet moster for både 4. OG 5. gang

4. til lært mig et nyt sprog – færdiggjort level 2 i Koreansk

5. fået et større indblik i den koreanske kultur og samfund

5. mødt en masse fantastiske og inspirerende mennesker

6. udforsket Shanghai og Thailand

7. haft min elskede moster på besøg hele to gange, og min dejlige mor fik muligheden for at møde min koreanske familie

8. prøvet hvad det vil sige at prøve at opbygge en dagligdag i et “fremmed” land

9. lært en masse om mig selv og udviklet mig som person

10. spist en masse lækker koreansk mad

Som I nok kan høre, har det har været noget af et eventyr, og jeg er glad for at jeg fik taget denne enestående mulighed da den bød sig. Jeg er meget spændt på, hvad der nu skal ske i mit liv og hvor vinden bærer mig hen…

Lækre cupcakes ❤

Jeg har næsten fået pakket alle mine ting, men idag har jeg været henne på inKAS kontoret for at hente mit depositum, og tage afsked med personalet. Jeg forkælede dem med lækre cupcakes, som de fik onduleret i raskt tempo.

Derudover har jeg over den sidste uge fået en masse afskedsgaver og søde kort, hvilket slet ikke var forventet, men det er dejligt at vide at folk holder af mig. At blive begavet er dejligt, men for mit vedkommende har det betydet at jeg har været nødsaget til at tage hen på det posthus jeg ellers svor jeg aldrig skulle tilbage til for at købe en ny boks, så jeg kan sende mine gaver hjem.

Nogle af mine fine gaver...

Ellers er jeg vist ved at være klar til at forlade landet imorgen tidlig. Jeg mødes med min far ude i lufthavnen kl.7.30 – Det bliver dejligt at kunne se ham en sidste gang!

Jeg har en lang rejsedag foran mig. Jeg rejser fra Incheon lufthavn kl.9.40 til Guangzhou hvor jeg her skal have fem timer til at gå med et eller andet. Senere på eftermiddagen flyver jeg til Bangkok, hvor Celine min veninde venter på mig. Når vi finder hinanden tager vi en taxa ind til Bangkok city, og prøver at finde vores hostel.

Hov ja, så har jeg lige fundet ud af da jeg printede min flybillet ud til Danmark, at jeg ankommer den 2. april og ikke den 1. april – HAHA!!! 🙂

Tak fordi I har fulgt mig på denne rejse. Vi ses i Danmark.

– Aviaq

Et brag af en fest!

marts 7, 2011

I godt middagsselskab.

Endelig er jeg kommet til mig selv, fået genvundet energien og fundet tid til at skrive om min sidste weekend i Korea, som bestemt ikke gik stille for sig.

Fredag aften tog jeg i selskab med fire housemates ud på en virkelig lækker og populær Koreansk BBQ restaurant. Her fik vi serveret svine- og oksekød. Til middagen fik vi drukket øl og den Koreanske klassiker, som går hånd i hånd med stortset al mad, soju.

Min svenske housemate Jan var en gentleman og betalte for hele selskabet. Hans begrundelse var, at han var i godt humør og gerne ville give mig en god aften. Tak Jan! 🙂

Da vi ankom til Zen Bar 3 var der ingen mennesker, hvilket var til min store glæde da vi muligvis kunne få hele stedet for os selv. Zen Bar 3 er en nyåbnet bar, og derfor er der ikke mange som kender til stedet. Fra kl.21 af begyndte folk at komme dumpende, og jeg skal da love for at jeg var i godt humør. Mit dankort blev da flittigt brugt, og jeg fik givet drinks til størstedelen af mine gæster. Puha.. Godt at det ikke sker så ofte!

Nogle af mine fantastiske venner.

Vi havde stortset baren for os selv hele aftenen/natten, og vi fik virkelig sat gang i festen. Der dukkede flere mennesker op end forventet, så vi var vel omkring 45 mennesker. Alle var klar på at feste, og vi fik da også benyttet os af barens tilbud af en times gratis tequila shot!

Hvad tid jeg kom hjem, og hvordan husker jeg ikke, og det var måske ikke så mærkeligt at hovedet var noget tungt dagen efter.

 

Tak for alt sødeste Max ❤ Jeg vil savne dig!

Nogle af mine gamle klassekammerater.

Trods tømmermænd og et lidt tynget humør tog jeg til min ven Maxs afskedsfest lørdag aften. Han er min rigtig gode ven, og jeg ville se ham en sidste gang før vi begge rejser afsted i denne uge.

Jeg er glad for at jeg troppede op, da jeg kendte en del af dem han havde inviteret. Selv om jeg var træt og lidt uoplagt fik jeg alligevel drukket et par glas magoli, koreansk risvin.

Det blev en hård afsked, hårdere end forventet for lige pludselig mens vi stod og krammede begyndte jeg at græde. Det havde jeg ikke lige set komme, men jeg kommer til at savne Max enormt meget, selv om vi ikke har haft så meget kontakt de sidste to måneder. Han har dog stadigvæk haft en stor indflydelse på min hverdag i Korea på grund af al den tid vi har tilbragt sammen. Vi har aftalt at holde kontakten, og vi er jo naboer så det burde ikke være så svært. Han inviterede mig også til hans fødselsdagsfest i slutningen af april, som jeg vil prøve at komme til.

Nu har jeg taget hul på min sidste uge, og har kun fem dage tilbage. Det er blevet hverdag, selv om jeg ikke mærker så meget til det. For mit vedkommende har de sidste to uger har været en lang weekend. Ugen skal jeg bruge på at tage afsked med flere venner, besøge familien for allersidste gang, også skal jeg pakke alt mit habengut.

Der er under en måned til at jeg efter  ca. syv måneders udlandsophold vender tilbage til Danmark. Jeg er lidt nervøs for hvordan det bliver at komme tilbage. Det bliver noget af en udfordring at komme hjem til danske priser, “almindelig” hverdag. Måske jeg får mig lidt af et kulturchok. Det bliver noget af en omvæltning.

Jeg er spændt på at se, hvordan det bliver at komme tilbage og prøve at falde til i Danmark. Ofte har jeg følelsen af, at jeg på mange områder føler mig meget bedre tilpas i Korea/Østen, og kunne godt se mig selv flytte herud permanent på et tidspunkt med henblik på at arbejde. Jeg må tage det i små bidder, og se hvordan det hele udvikler sig.

Nu vil jeg tage ud og nyde det smukke solskinsvejr, og senere mødes med en ven til en omgang sushi 🙂

– Aviaq

Årets fest!

marts 4, 2011

Kl.19 går det løs – Jeg har inviteret et par af mine housemates ud for at spise Koreansk BBQ før festen starter på Zen Bar 3 i studieområdet Hongdae. Her mødes vi med mine andre venner jeg har inviteret til aftenens fest.

Det bliver en blandet flok med klassekammerater, tidligere og nye housemates, inKAS staff, vores tidligere og nye housemanager og en masse jeg mødte tilbage i 2009. Jeg er meget spændt på at se, hvordan det hele kommer til at forløbe og om baren er stor nok. Der kommer nemlig mellem 35-40 mennesker i aften.

Jeg er faktisk ret rørt over, at vide at der er så mange som gerne vil komme og sige farvel til mig. Egentlig havde jeg ikke lyst til at holde en afskedsfest, men efter utallige opfordringer fra mine venner gik jeg med til det, og jeg tror at det bliver fedt.

Når vi har fået nok indenbords på Zen forlader vi baren til fordel for svinge træskoene på et nærliggende diskotek. Hvor har jeg endnu ikke besluttet mig for, men det vil tiden vise. Det kommer an på hvor mange mennesker der har lyst til at tage med videre, men jeg har dog på fornemmelsen at vi bliver spredt for alle vinde, da alle har forskellige præferencer.

Som sædvanlig har jeg tøjkrise, men det når jeg at løse inden kl.18.30. Tre timer må da være tid nok til at finde et outfit. Der er efterhånden ikke så meget at vælge imellem, da jeg har sendt det meste af mit tøj hjem.

Batteriet til kameraet er ladet op – Jeg mangler blot mit outfit, og en lille lur også er jeg ellers klar til at give den fuld skrue i aften 🙂

Det bliver dejligt at tilbringe min sidste weekend i Korea i selskab med mine venner, som jeg vil savne ufattelig meget. Det er trods alt dem som har været hovedårsagen til at mit ophold i Korea har været så fantastisk!

Længe leve venner! 🙂

– Aviaq

Beklager mit sure opstød igår, men I kender sikkert også til de dage hvor intet makker ret…..

Vores fine havelåge med den smukke himmel i baggrunden...

AAAHHH en ny dag set med nye øjne, også hjalp det gevaldigt på humøret at solen stråler og skinner. Skindet bedrager, for da jeg trådte udenfor var det hundekoldt, selv om det så dejlig varmt ud når man betragtede det indefra.

Dagens mission: At få sendt min pakke afsted.

Jeg havde ikke mod på at finde et andet posthus, så jeg tog for anden gang ned på det samme posthus. Desuden havde heldet været med mig, og jeg fandt i formiddags vægten, som viste at min pakke “kun” vejede små 17,4 kg. – HURRA! Jeg fik en af mine housemates til at hjælpe mig med at slæbe boksen derned. Endnu mere optur…

Med fornyet energi, oprejst pande og med en attitude-ændring trådte jeg ind i lokalet.

Vi satte kassen op på vægten, som viste 20, 4 kg. Jeg tror at vægten ikke virkede og stod der og løj mig op i ansigtet, men det kunne jeg jo ikke rigtig fortælle postdamen. Jeg prøvede at smile det bedste jeg havde lært, mens jeg tænkte:  “Arhh det må da gå an – det er 400 g. vi taler om”, men NEJ! Her kan jeg så konkludere, at det med at smile sødt og slippe godt fra noget KUN virker på fyre – Øv! COME ON det er 400g.!!!

Der var dog intet jeg kunne stille op. Jeg måtte modvilligt åbne boksen, som jeg ellers lige havde tapet ind hundrede gange for at fiske et par ting op. Jeg prøvede så vidt muligt at kontrollere mig selv, men bandede og svovlede højt for mig selv på dansk. Efter at have taget et par ting ud, gik vi atter over til vægten som nu viste 19,985 kg. og for at det ikke skal være løgn så vejede postdamen sgu også lige den blanket jeg skulle udfylde, for at se at det ikke overskred 20 kg. – Ej nu må det stoppe!

Jeg fik sendt skidtet, og slap denne gang også billigt, men inden jeg forlod posthuset sendte jeg postdamen et temmelig falsk smil, mens jeg stille tænkte: “Gud hvor er det dog skønt at vide, at jeg ikke behøver at sætte mine fødder her igen”. Nu skal jeg ikke tænke mere på det, og jeg beder til at de resterende ting jeg har på værelset ikke udgør mere end de tilladte 20 kg., som jeg må tage med ombord på flyveren – Wish me luck!

Jeg havde en frokostaftale med Mrs. Shin, som jeg mødte på Holts kontor. Efter frokosten satte vi os i lobbyen og fik os en kop kaffe. Vi sad i det område hvor fostre mødre kommer med deres børn for at få dem tjekket af Holts læger. Der var så mange nuttede børn, og én af dem ville blive hentet af sine amerikanske forældre her til eftermiddag. Jeg blev hel varm om hjertet, og rørt af at se alle de babyer, og fik mig til at tænke på dengang jeg selv var i samme situation.

Mrs. Shin fortalte mig, at regeringen kun tillader at Holt adopterer 500 børn om året, hvilket sætter em i en svær situation, da de på nuværende tidspunkt har over 700 babyer, som venter på at blive adopteret. Det betyder at de må vente til næste år 😦

Nu til noget helt andet: Min retur billet er i hus! Qatar Airways har fået æren af at bringe mig sikkert hjem til Danmark via Dubai. Jeg lander i Kastrup tidligt den 1. april – Det bliver godt at komme hjem efter 7 måneders ophold i udlandet. Jeg håber ikke at jeg får kulturchok. Far og mor: Glæd jer til min lange mad-ønskeliste, som jeg snart sender jer 😛

What to choose? What to choose? 🙂

Da jeg bestilte billetten havde jeg mulighed for at vælge mit måltid, og det var ikke bare to eller tre forskellige ting der dukkede op. Jeg sad og grublede over hvilket måltid der mon var godt, og hvad jeg skulle vælge – Så lang tid, at da jeg endelig havde besluttet mig popper der et vindue op hvor der står: “The page has expired”, så jeg måtte starte forfra. Denne gang i lidt hastigere tempo.

Hvis det har nogen interesse, så har jeg valgt at få serveret “Asian vegetarian meal” 😉

Om en lille times tid drager jeg i selskab med tre af mine housemates til Seoul Foreign School for at danse Zumba 🙂 En af mine housemates er Zumba instruktør, og har fået lov til at bidrage med tre sange til dagens undervisning. I Danmark har jeg prøvet “LatinMix”, som er FitnessWorlds svar på Zumba. Jeg forestiller mig at det er meget i samme stil, men jeg glæder mig nu til at prøve “the real deal”, og få danset mig i endnu bedre humør. Det bliver sjovt!

– Aviaq

… Noget tyder på, at jeg så småt er ved at blive lidt påvirket (læs: FOR påvirket) af at skulle forlade Korea i næste uge. Jeg er som en ballon, hvor der blot skal et lille prik til at jeg eksploderer!

Jeg tilbragte en meget følelsesladet aften med min far igår, som beklagede sig over, at jeg snart skal rejse. Han blev ved med at holde min hånd og stryge mit hår, fortalte mig gang på gang hvor meget han elsker mig, og at han ønsker det bedste for mig. Han nævnte også, at selv om jeg ikke befinder mig i landet så vil han stadigvæk tænke på mig. Han håber at jeg kommer tilbage, hvilket jeg garanterede ham at jeg ville…

Da jeg sad i bussen på vej hjem blev jeg meget overrasket, da jeg pludselig sad og tørrede et væld af tårer væk fra kinderne….

Hvor kommer alle de ting dog fra?

På vejen hjem tog jeg forbi det lokale posthus for at købe en ekstra boks, da jeg for det første ikke var sikker på at alle mine ting kunne være i den store boks, men også af hensyn til at mine ting ville nå frem i god behold.

Efter at have fået arrangeret det hele, pakkede jeg den mindre boks ned min kuffert og tog til posthuset. Hold da op sikke en besværlig affære, og det ødelagde endnu mere mit humør!

Jeg skrev på deklarationen, at det var mine egne ting, men jeg skulle skrive alt hvad boksen indeholdt, og jeg havde jo forlængst glemt hvad jeg havde proppet i, selv om jeg en halv time forinden havde lukket den. Ikke nok med at jeg skulle skrive diverse ting ned, men tror I ikke også at jeg skulle skrive hvad hver ting er værd? Da jeg i 2009 sendte mine ting hjem var det ikke så besværligt, der kunne jeg nøjes med at skrive: “personal belongings” efterfulgt af et samlet beløb af alle tingene.

Jeg har en masse værdifulde ting i pakken, så jeg håber at den når frem. Risikoen for at jeg skal betale told af den er ret stor, da jeg kun må sende for 360 DKK. uden at skulle betale told, og det beløb overskrider mine ting. Jeg har på fornemmelsen at jeg kan se frem til en kæmpe toldbetaling for at få udleveret min pakke i Danmark. Ak og ve….

Jeg havde medbragt min kuffert, i håb om at jeg kunne få den wrappet ind og sendt den, men da den ikke kan være i en boks er det ikke muligt at sende den, hvilket betyder at jeg må efterlade min splinternye kuffert i Korea. Undskyld Aanaa 😦

Som prikken over i’et fortæller postmedarbejderen mig, at hvis min anden boks overskrider 20 kg. kan de ikke sende den – Altså hvorfor skal alt bare være imod mig idag? Nu har jeg mistet modet på at tage tilbage til posthuset, og sende boksen afsted for jeg kan nemlig ikke finde vores vægt, og gider ikke at bruge kræfter på at slæbe den kæmpe kasse ned til posthuset for så at få at vide, at de ikke kan sende den fordi den vejer mere end 20 kg.

Det eneste positive jeg kan sige om idag, er at jeg slap billigt for den pakke jeg fik sendt: 134 DKK. for 10 kg.. Jeg sender pakken med skib, og den skulle gerne ankomme indenfor 1-2 måneder. Min pakke skal jeg have sendt afsted, men jeg venter til imorgen hvor jeg forhåbentlig er kølet lidt ned, og ikke er til fare for mine omgivelser. Ihh hvor havde jeg lyst til at råbe, skrige og skabe mig nede på det posthus, men det var vist meget godt at jeg ikke gjorde det 😀

Nu har I vist hørt nok om min uheldige dag, og mine frustrationer – Nu skal I nok få fred! Jeg håber ikke, at jeg er den eneste som har dage som disse, og gudskelov er det sjældent at så mange ting falder oveni hinanden. Det har bare ikke været min dag, og jeg er stadigvæk arrig.

Jeg håber at I får en langt bedre dag end den jeg har haft! 🙂

– Aviaq

P.S. I mit raserianfald glemmer jeg helt at fortælle om de gode ting, nemlig at efter min bror har fået et job, har han fået råd til at købe sig en bil. Det er en lækker hvid  Hyundai.

Lidt a la hønsekødssuppe - Det smagte himmelsk!

Jeg tilbragte en hyggelig eftermiddag i selskab med ham og hans ven – De tog mig op til Namhansanseong (남한산성),  et bjerg med udsigt over hele Seongnam. Det var virkelig smuk, men bidende koldt. Der lå stadigvæk sne rundt omkring. Til min store overraskelse lå der her på toppen af bjerget de fineste restauranter, hvor vi spiste lækker mad og drak magoli, Koreansk risvin.

En syret weekend i Daegu.

februar 28, 2011

Mom's food is the best ❤

Jeg har tilbragt en weekend i Daegu i selskab med min amerikanske ven Jonathan og min søster. Det er meget blandede følelser at jeg er vendt tilbage til Seoul, der er nemlig sket en masse ting i weekenden, som jeg vil uddybe lidt senere i dette blogindlæg.

Før jeg tog bussen til Daegu fredag eftermiddag, tog jeg ned til min mors restaurant og fik et godt og solidt frokostmåltid. Det var efterhånden ved at være lang tid siden jeg sidst havde set min familie, så det var et glædeligt gensyn. Min ældste søster Sun Im, og to af hendes børn kom også forbi og hilste på. Min søde niece Ha Bin er blevet så stor, og hun er en guldklump! Apropos familie, så har min søster og hendes mand fået navngivet deres søn, 박주원 (Park, Chu Won). Ham fik jeg desværre ikke at se, men forhåbentlig jeg kan se ham før jeg rejser.

Ha Bin - Nu lidt over 5 mdr. gammel.

Som sagt tog jeg bussen fra Seongnam fredag sent på eftermiddagen. Årsagen til min sene afgang var fordi min amerikanske ven Jonathan først fik fri kl.21, så for at jeg ikke skulle vente og kede mig i Daegu tog jeg sent afsted. Jeg kunne se frem til en fire timers lang bustur, men jeg var ualmindelig træt så jeg sov hele vejen.

Jonathan hentede mig, og sammen tog vi hen til hans lejlighed for at smide vores ting før vi tog ud for at hvad Daegus natteliv havde at byde på.

Vi endte med at lave vores egen lille pubcrawl – Han viste mig nogle rigtig fede barer, og alle stederne vi besøgte var fyldt med udlændinge.. Jeg blev introduceret til mange af hans venner, som også underviser i engelsk. Nogle af dem har været der i flere år, mens andre lige er ankommet for få måneder siden. Vi var ude til den lyse morgen, og sov meget længe den efterfølgende dag. Jeg fik følelsen af, at alle kender hinanden i Daegu så det gjorde atmosfæren rigtig hyggelig.

Drinks i sej emballage! 🙂

Det viste sig at Jonathan og min søster bor i hver sin ende af byen, og selv om Daegu ikke er på størrelse med Seoul, så fandt jeg ud af hvilken kæmpe by det er, og det kom faktisk bag på mig. Det tog mig ca. 40 min. at komme til centrum fra Jonathans lejlighed, og jeg endte med at mødes med min søster dér i stedet for at tage hjem til hende, da det ville tage yderligere 30 min.

Vi fik kigget på butikkernes fine nye forårsvarer, som netop var blevet hængt i udstillingsvinduerne og hyggesnakkede. Nogle timer efter tog vi ud for at spise sashimi i selskab med hendes ven.

Før vi ankommer til restauranten fortæller hun mig, at hun havde mødt ham over internettet og aldrig havde mødt ham før, hvilket jeg blev lidt chokeret over, men jeg er med på den værste så jeg tænkte ikke så meget over det. Under middagen, mens vennen var ude for at ryge, fortalte hun mig at hun skal skilles. Det kom meget bag på mig, men når jeg tænkte tilbage på dagen, var der faktisk nogle ting jeg havde lagt mærke til, som ikke var som de plejede. Jeg havde undret mig, men blev ved med at skubbe tankerne til side.

Jeg var ked af det på hendes vegne, men hun virkede meget afklaret og sagde at det var det bedste for dem, da de tilsyneladende ikke kan enes. Om et år flytter de fra hinanden, og hun flytter tilbage til Seongnam hvor hun skal bo sammen med sin hund, og arbejde som massør. Hvorfor de først flytter fra hinanden om et år, har jeg ikke helt forstået…

Da vi ankom i lejligheden sent om natten efter at have været ude at drikke med Jonathan og hans venner, lagde jeg godt mærke til at deres bryllupsbilleder var taget ned fra væggene. Der virkede så tomt og koldt.

Min smukke og dejlige søster ❤

Jeg er glad på min søsters vegne, fordi hun virkede meget glad for at skulle skilles, men jeg bekymrer mig om hendes fremtid, men hun er så stærk at jeg ved at hun klarer den.

Jeg ønsker hende det allerbedste, og håber selvfølgelig at hun bliver gladere når de flytter fra hinanden. Samtidig er jeg enormt stolt af hende, for det er bestemt ikke velset at blive skilt her i Korea. Jeg har en sej søster! 🙂

Hun talte om, at hun ville komme og besøge mig i Danmark sommeren 2012, så det krydser jeg selvfølgelig fingre for at hun har råd og tid til. Det ville betyde alt for mig, især at kunne introducere hende til både venner og familie, og vise hende hvor jeg er opvokset.

Nu til en anden stor, men god nyhed: Jeg har fået et job i Danmark, hvilket betyder at jeg ender min rejse en anelse tidligere end forventet. Jeg korter ned i min Thailands tur for at komme hjem for at arbejde. Nu har jeg snart ikke haft en indkomst i syv måneder, og det er noget kontoen så småt er ved at mærke, så det bliver godt at få nogle penge ind på kontoen. Hvilket arbejde skal jeg nok vende tilbage med, men det bliver i et andet blogindlæg, så I må vente spændt 😛

Det var alt hvad der var at fortælle om min weekendtur til Daegu. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik chancen for at se min søster en sidste gang før min afrejse, men jeg er en smule trist, da jeg ikke ved hvornår jeg ser hende igen.

Håber at I alle har det godt, og kan holde varmen i Danmark.

– Aviaq

Jeg bestod…..

februar 22, 2011

….med 89%, og nu er mit studieliv i Korea kommet til sin ende.

Tak til alle mine klassekammerater! Godt kæmpet 🙂

Ferien sat i gang og for mit vedkommende kan jeg se frem til en laaaang ferie, mens mine klassekammerater som skal videre til level 3 kun har en lille uge at gøre godt med!

Vi overværede “graduation” ceremonien af level 6 og 7 sammen med hele sprogskolen idag. Da ceremonien var overstået gik alle klasser tilbage til deres klasseværelser for sammen at spise frokost og hyggesnakke en sidste gang før der skulle tages afsked.

Frokostmenuen! Tak Sogang 🙂

Jeg er ret sikker på at skolen havde spenderet en formue på vores mad. Frokosten kom nemlig fra den populære, og bestemt ikke billige Australske restaurant, “Outback Steakhouse”, men vi klagede ikke! Vi fik hver serveret en kæmpe portion, som jeg blev nødt til at levne halvdelen af, men det smagte skisme godt!

Da vi havde spist stod den på billedtagning. Ikke kun af vores egen klasse, men også de andre level 2 klasser vi har delt gang med i det forgangne semester. Det var en hyggelig måde at få sagt farvel på. Dog er det ikke et endeligt farvel, da vi alle mødes i aften for at synge og drikke 🙂

Saori - min skønne level 2 veninde 🙂

Jeg fik sagt farvel til min klasselærer, og forlod skolen med en lidt underlig følelse. Følelsen af tomhed. Da jeg trådte ud fra skolen gik op for mig, at det var sidste gang at jeg ville sætte mine fødder på Sogang, i hvert fald i denne omgang, og det føltes bare lidt tomt. Mest af alt fordi den skole har været “mit liv” de sidste seks måneder.

Min sjove og dygtige lærer 임수진.

Hvis der er nogle af jer som engang skulle have lyst til at prøve kræfter med at lære koreansk, kan jeg varmt anbefale Sogang.

Udover at det er en rigtig god skole, så har de et fantastisk sprogprogram, dygtige og veluddannede lærer, gode undervisningsmetoder og gode materialer – Alle gode forudsætninger for at lære et nyt sprog!

Hyggelig og fin café jeg passerede på min gåtur. Den må jeg prøve...

Jeg nød min frihed og det dejlige solskinsvejr ved at gå mig en lang tur. Det har været rigtig varmt idag, og langt de fleste mennesker har hevet forårsjakke og ballarinasko frem fra skabet og pakket alt det tunge og tykke vintertøj væk. Det er så skønt at se, og jeg glæder mig ved tanken om at jeg har to ugers tid til at nyde det dejlige forårsvejr.

– Aviaq

Fri som en fugl!

februar 21, 2011

…eller sådan føler jeg mig efter jeg idag har færdiggjort level 2!!!

Vores frokost - Tænk at noget så simpelt kan smage såå godt!

Jeg startede så lige dagen ud med at træde i en hundelort – ARGH!

Jeg var i forvejen ikke i det bedste humør på vej til skole, da tankerne om hvilken lærer der skulle eksaminere os, om jeg nu kunne huske de ting jeg ville sige og oven i alle disse tanker skulle jeg prøve at få kontrol over min nervøsitet.

Min eksamen gik liiige efter planen. Jeg var alt alt for nervøs, jeg ved ikke om det havde noget at gøre med at vi havde en mandlig eksaminator, hvilket jeg ikke lige havde regnet med, da 98% af lærerne på Sogang er kvinder, men det korte af det lange er at jeg snublede over mine ord, og kludrede rundt i det. Ja selv de tre dialoger jeg skulle læse op, læste jeg op med så bævrende stemme at jeg ikke selv kunne forstå hvad jeg sagde – Haha!

Min søde klassekammerat Yu ❤

….MEN nu er det overstået, og selv om at mine eksamener ikke er gået som forventet, så er jeg bare så lykkelig og lettet. Man skulle næsten tro at jeg var forelsket, så glad i låget er jeg!

Dagen fejrede jeg i selskab med to japanske veninder. Vi tog til Myeong-Dong, hvor vi spiste en lækker frokost og bagefter stod den på shopping. Japanere har et ekstremt godt shoppegen, så der blev godt nok shoppet amok.

De var lige så glade for at eksamenerne var overstået. Desuden rejser de tilbage til Japan på onsdag på et kort visit før de kommer tilbage til Korea, og skal tage level 3 – Så der blev bestemt ikke sparet på noget som helst. Deres kreditkort var glødende!

Håndcreme i sjov indpakning 🙂

Jeg fik i modsætning til dem ikke købt noget, men jeg faldt ikke lige over noget jeg synes jeg havde brug for (Mor, jeg er blevet fornuftig – I hvert fald for en kort stund :-P). I stedet købte jeg mig en pose æbler og en dåse tun, det kan jeg vil altid bruge 🙂

Imorgen skal jeg for sidste gang over på skolen for at modtage mit eksamensbevis, og sammen med klassen spise frokost og tage afsked. Om aftenen spiser vi middag sammen, og derefter er planen at vi skal ud og have et par drinks for at fejre at vi er færdige! Det skal nok blive en god dag…

I må vente i spænding på at høre hvad mit snit er blevet til imorgen. Jeg er selv ret spændt! 🙂 Jeg gætter på 75%…

Foråret er på vej! 🙂

Jeg fik igår oprettet en event på facebook, for nu er der under tre uger til at jeg forlader Korea og i den anledning har jeg valgt at holde en afskedsfest. Jeg har længe gået rundt og spekuleret på, om jeg skulle gøre det, men nu er beslutningen taget, og jeg har inviteret over 50 mennesker, hvor allerede 17 har sagt ja til at komme. Det bliver (forhåbentlig) et brag af en fest!

Det var vist alt for nu. Nu vil jeg nyde min frihed og smile resten af dagen! 🙂

– Aviaq

P.S. HOV! Jeg glemte jo helt at fortælle, at jeg muligvis har fået tilbudt en lejlighed på Islands Brygge. Jeg håber at jeg har skejser til at flytte ind i den, når jeg kommer hjem! Mere om det, når jeg selv får mere information 🙂

De skriftlige eksamener er veloverstået, og hvilken lettelse, men samtidig med at jeg kan lægge disse eksamener bag mig, så flyver tankerne rundt i hovedet på mig om hvordan jeg mon har klaret mig.

Min skriftlige eksamen igår gik meget dårlig. Tiden fløj afsted og vupti så var det slut. Jeg ved at skrivning ikke er min stærke side, så derfor har jeg ikke de store forventninger til den eksamen. Når det så er sagt, så ved jeg at jeg har en masse fejl i de to eksamener jeg havde idag, hvilket irriterer mig! Det er typisk mig at hænge mig fast i sådan nogle ting, og jeg kan ikke få tankerne væk fra de spørgsmål jeg VED at jeg har forkert, og kan blive ved med at bande og svovle af mig selv over at have skrevet forkert. Jeg tror at de folk som passerede mig på vej hjem kunne mærke min irritation eller kunne se at der var noget galt. De kiggede alle lidt underligt på mig..

Til jer som kender mig godt, så ved I hvor skyhøje, nogle gange urimelige forventninger jeg har til mig selv og det jeg foretager mig, og hvor ville jeg ønske at jeg kunne ændre min tankegang… Suk! Så det er et nyt mål jeg har sat mig for. Jeg kan ikke være perfekt, ingen er perfekte og det må jeg acceptere, og jeg skal lade være med at sammenligne mig med alle andre, og huske på at jeg har gjort mit bedste!

Hele vejen hjem fra skolen prøvede jeg ihærdigt, at overbevise mig selv om, at livet er mere end at få gode karakterer i skolen. Det er jo ikke lige frem det som kommer til at vælte mit liv, og desuden skal jeg ikke læse videre, så jeg skal bare glemme alt om gennemsnit.

Nu mangler jeg kun en enkelt eksamen, den mundtlige som jeg skal tage på mandag, og når den er overstået kan jeg nyde min frihed uden bøger i et stykke tid, hvilket er meget tiltrængt.

Sushi som trøstespisning kan varmt anbefales!

For at få mig selv i bedre humør stoppede jeg forbi vores lokale supermarked og købte mig en omgang sushi.

8 stk. nigiri for 35 kr. er et fund – Det var rigtig lækkert, så godt at det næsten fik mig til at glemme eksamenerne.

Derudover hjælper det på humøret, at vejret idag er helt forårsagtigt. Solskinsrigt og lunt. Vejrudsigten for de næste par dage ser også lovende ud, så det er bare dejligt!

Nu vil jeg ikke tænke mere på eksamenerne lige pt., og i stedet vil jeg tage mig en middagslur og senere tage ud sammen med mine housemates, da en af dem rejser hjem til Frankrig på mandag.

Jeg ønsker jer en god dag samt weekend, når I engang kommer så langt.

– Aviaq

Happy Valentine’s Day! <3

februar 14, 2011

Min lille bunke chokolade...

Hjerter, blomster, fyldte chokolader og søde bamser er alle ting jeg associerer med Valentine’s Day. Her i Korea er det i disse dage til at finde i alle butikker. De har i over to uger reklameret for dagen.

På Valentine’s Day i Korea er det pigerne som skal give deres kæreste eller en fyr de kan lide chokolade. Den 14. marts er det “White Day”, hvor det her er fyrenes tur til at give pigerne slik.

“Black Day” (14. april) er en dag for de singler som hverken modtog chokolade eller slik. På denne dag spises en ret ved navn: Jja Jang Myun, som er nudler med black bean sovs. Måske man er heldig, at man på den dag kan finde sig en kæreste ved at kigge sig rundt i restauranten, og finde en sød fyr eller pige som spiser samme ret! Det er virkelig kikset, men det så typisk Koreansk.

Vi modtog kager og chokolade fra vores klasselærer idag, og flere af mine klassekammerater havde også købt chokolade, så jeg har et helt bjerg med hjem. Derudover var min ven Peter, så sød at give mig min yndlings chokolade: Ferrero Rocher. Det er godt at have lidt at tygge på mens der læses, men for at være helt ærlig så synes jeg at Valentine’s Day er noget opreklameret pjat. Måske er det fordi, at jeg ikke har en kæreste jeg kan fejre dagen med, at jeg synes det er kedeligt og fjollet.

Jeg havde en dejlig og afslappende søndag i selskab med Mrs. Shin og hendes familie. Kl.12.30 hentede hun mig på JungDoong st., hvor vi herefter hentede hendes mor, og bagefter hendes mand og datter. Mrs. Shin er ikke så god til at lave mad, det siger hun i hvert fald selv, og derefter tog vi ud og spiste frokost. Vi tog på en rigtig god Shabu Shabu restaurant (Shabu Shabu er en Japansk ret lidt a la fondue, hvor du kan putte alt hvad hjertet begærer ned i det kogende vand. Vi spiste seafood, kød, nudler masser af forskellige svampe mv.). Dertil var der også en lækker salatbar og endda også sushi. Til dessert var der diverse kager, crackers, frugt og en flot chokolade fontæne, hvor vi her dyppede skumfiduser i. Mmm… Det smagte fantastisk, og vi blev ved og ved med at spise indtil der ikke var plads til selv en lille skumfidus. Bagefter tog vi glade og mætte hjem til Mrs. Shin, hvor vi så en film og blundede lidt. Før jeg tog hjem tog vi forbi Home-Plus, et gigantisk supermarked, hvor du har kan få alt hvad du søger.

Jeg har aftalt at mødes med Mrs. Shin til en omgang frokost før jeg forlader landet. Hun vil også hjælpe mig med at kontakte min plejemor, for at se om vi evt. kan få stablet en aftale på benene indenfor de næste par uger.

Jeg færdiggør imorgen level 2B, og resten af ugen står på repetition og eksamener. Kryds jeres fingre for mig! 🙂

Til sidst vil jeg slutte af med, at ønske min kære farfar Jørgen et stort tillykke med fødselsdagen! Jeg håber at du får en dejlig dag i selskab med familie og venner ❤

– Aviaq